Auuuuuuv av av av. Og av igen.

For filan da, hvor gør det nas at få fjernet åreknuder. Og medmindre man er til det lidt mere psykedeliske kunst, så ser det egentligt heller ikke fantastisk pænt ud i alle de afskygninger af gul, blå, rød og lilla... Men nu går det da fremad igen, kan faktisk gå helt hen til min søde garn-pusher, blive vartet op med en kop kaffe mens jeg bladret de nyeste opskrifter igennem, med benet slænget op på en garnkurv, indtil jeg er klar til at stavre hjem igen. Er det bare fuldendt service eller hvad????? Og selvfølgelig kom der ganske få nye forsyninger med hjem; en petroleumsfarvet mohair til sammenstrikning med min petroleumsblå alpaca og en helt fantastisk spændende blæret disko-80´er-agtig garn i forskellige kvaliteter, Premier Dazzle i brun, kobber og gylden. Den skal transformeres til en vest sammesteds fra.

Vi havde den store fornøjelse af et par afslappende dage i Brugge inden operationen, hvor vi fik gået gader og stræder tynde, indtaget alt for meget af både det faste (endnu engang undrer jeg mig over forekomsten af minimicrokrabber i gemalens muslinger?????) og det flydende (godt man mestrer taktikken i "indtagelse af væske fra ½ l Kwak-glas uden ølspulning af komplet overkrop", hvilket enhver med kendskab til Kwak selv kan udregne oddsene for... Tip: Pas på kluk-lydene!!!) Billeder fra byen bliver uploadet senere, når jeg igen har lettet mig fra min vandrette position på sofaen.

Jeg har bemærket flere frustrerede kvindelige strikkere, som er bekymrede for deres små poder. Jeg tilslutter mig koret. Nok er junior glad for at gå i skole, men han er altså havnet i en klasse (som ellers har mange andre gode kvaliteter!!) uden de nærmeste legekammerater (som så behændigt er blevet placeret i den anden klasse ved opdelingen) og dét er saftsuseme ikke let at håndtere for ham. Oven i det tilføjer vi så et lille bitte spiseproblem på en 5 cm. agurkstykkes størrelse. Det er nemlig af og til alt der bliver indtaget fra kl. 7.30 til 16.00........ Uark - DET GÅR BARE IKKE! Så nu skal tiden her på sofaen bruges fornuftigt på planlægning af sund og overmådelig fristende madpakkeindhold.

Men er det ikke altid nok emner til en større selvransagelse og tvivl om, hvorvidt man nu virkelig ér den bedste mor, kæreste, datter, søster, ven, nabo, kollega osv. som man virkelig kan/ønsker at være? Jeg syntes hele konceptet "simple living" lød så besnærende da det kom frem i alle bladene, men guud hvor er det da svært, når man ligesom bare ikke har tid til at organisere denne helt enkelte livsstil. Og hvordan skal man forsvare kæmpedyngen af garn og alt muligt andet, som da simpelhen bare ikke kan flyttes ti cm eller sorteres ud i?????? Det er jo nogle det lykkes for, men det virker bare lige som ikke rigtig for mig. Og så er det jo den fantastiske guldrandede karakterbeskrivelse af en person "han/hun hviler i sig selv". -Ja tak, det vil jeg også gerne, men hvem f..... ordner så resten????

Slut. Stop. Hold. Nu. Omgående. Solen skinner, kontoen er stadig i plus, selvom det allerede er d. 4 og der er knopper i min ene ørkenrose.