Monday, September 11, 2006

Pudefyld? Nullermandssamler-nederst-i-skabet eller hjemmetrøje??

Jeg er færdig med morgentrøjen. Den er monteret, skyllet op og lagt til tørre. Om jeg er glad for den?? Tja... Den er da dejlig blød og lun. Og så er det sagt.

Noget helt andet er gaven til svigerindens lillemand som snart bliver et år. Han ønskede sig hue og vanter og det skal han da selvfølgelig have. Jeg svang pindene her i weekenden og mangler nu kun vanterne. Og dem har jeg da også en opskrift på. Med mange forskellige størrelser angiver. Eller rettere sagt, en masse forskellige maskeantal, men ingen størrelsesangivelse... Sådan er det når man kopierer sig til ting.. Men trøjen er strikket (i perlestrik) i Cosy Wool, som nok ved første håndsrækning kan virke lidt krads, men som bliver lidt blødere og mere medgørlig efter udsættelse for strikkepinde og vaskemaskine. Nu er det så kun igen det med størrelsen tilbage. Strikkefastheden er overholdt (kryds i kalenderen) og jeg har fuldt opskriften 100 %. Måske er det fordi det er så længe siden, at Mathias var i den størrelse, at jeg ikke rigtig kan vurdere det mere, men det forekommer mig at lillemanden kan være to gange (mindst) i denne trøje. Men det er jo også rart at ha´noget at vokse til i.

Det næste der skal ha´ lidt opmærksomhed er en efterhånde gammel kending blandt visse bloggere, nemlig denne her, bare i lidt blandede rester fra min svigermors patchworkstoflager. Jeg satser på fabrikation af nogle stykker til alt mit forskellige strikketøj og måske også en strikkepindeetui; hvis der nu skulle være nogle der netop har set sådan en, tager jeg da gerne et vink af vognstangen derhen. Indtil videre har jeg fundet stoffet frem, købt mig fra kantbåndet og mangler knappen endnu. Den bliver vist en kende høstagtig, tror jeg nok...



Jeg var ved at se billederne fra Brugge igennem, det er en hel fantastisk smuk bymidte de har sig der. Underligt nok for vi turister, var der utallige lejligheder/små huse til salg, mange liggende lige op af kanalen, bygget for adskillige hundrede år siden, smukke smukke detaljer over alt, sprossede vinduer, små karnapper, altaner, landgangsbroer, alt det man som turist finder så charmerende at svømme hen over på sådan et besøg. Jeg har kun uploadet ét billede derfra, det keder jo som regel de fleste der ikke har været der eller har intentioner om at tage dertil, derfor skal jeg være skånsom ;-)

P.S Jeg viste min søn forslaget på hættetrøjen, Linda, men den "var altså sådan lidt for tøseagtig"... Og det kommer fra drengen der forleden kom hjem, overtegnet med blomster og hjerter op ad hele armen. Ja, jeg ved det godt, sidepigen er sød, men jeg havde nu alligevel ikke troet....

0 Comments:

Post a Comment

<< Home