Thursday, September 14, 2006

Snart på arbejde igen....

Jeg giiiider ikke... Jeg har slet ikke nået sådan rigtig at hygge mig med alle de ting, jeg gerne ville lave og ha´ gjort, men hverdagen banker altså rimelig kraftigt på døren igen. Og jeg ved jo, at det kun lige er et spørgsmål om at komme ind i rytmen igen, så glider tingene lettere.

Dog har jeg et par ting jeg SKAL ha´ på plads inden jeg starter, nemlig (gaaab) oplægning af to par bukser og syning af minimum 1 stk. taske (har nu stof klar til 3).

Jeg har en UFO.
Eller i al fald noget lignende.
Vi har et maleri stående, det bliver flyttet rundt efter forgodtbefindende og temperament og det er kun min kærestes insisteren på at sælge det, der forhindrer mig i at sende det direkte på forbrændingen. Alt i alt, en UFO for mig. Dog har mine UFO´er væsenlig kortere levetid. Sådan her ser det ud.

I fald nogen skulle være interesseret i vore "Høtyv i hoved"-maleri af en M. Warley, så er vi meget villige til at indgå en rimelig handel! Billedet måler vel ca. 100 x 70 cm eller lidt mere.

Råddenben (kærligt øgenavn til venstre ben, givet af min kæreste) begynder at fungere nogenlunde igen. Det viser sig at være yderst gavnligt med cykelture i adstadigt tempo, men det virker stadig lidt stift og mørbanket. Har tjekket Matas, -til alt held findes der støttestrømpebukser der til forveksling ligner tykke nyloner i andre farver end selvlysende hvid!!!, så nu manger vi bare (jeg ved godt man ikke må sige det højt, men jeg sveder simpelthen tran i støttestrømpe og lange bukser i de her dage) et temperaturfald på 10 grader, så det er til at holde ud.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home